fbpx

Kvalitetskontrol

Når du bliver kunde hos os, inviteres du til at blive en del af vores kundeunivers – en hjemmeside/app med al information om vores arbejde hos jer. Her kan du blandt andet møde holdet, som er tilknyttet din virksomhed, se rengøringsplanerne og skrive beskeder til den kundeansvarlige, hvor der også kan tilknyttes billeder.

Her skal alle klager meldes skriftligt senest 24 timer efter de er opstået. Klager må meget gerne være tilføjet billeder, da vi har mulighed for at sende beskeden direkte videre til alle medarbejdere knyttet til lokationen. I appen vil jeres rengøringsplan være lagt ind efter det interval, som I har valgt. Ekstra opgaver eller periodisk rengøring lægges ind som ekstra arbejde, og hver gang det er lavet, vil medarbejderen skulle melde ind at det er udført.

På den måde vil du som kunde altid kunne se, om opgaver ud over den daglige plan er overholdt. Medarbejderne bruger også appen til at registrere deres tid. Faktisk foregår alt hvad der har med vores kunder og medarbejderne at gøre via appen.

Kvalitetsrapporter

Inden opstart aftaler vi, hvor ofte den kundeansvarlige vil besøge jer og udføre kvalitetsrapporter. Inden opstart vil du aftale med os, hvor ofte der ønskes kvalitetstjek. Det er alt efter, hvor ofte I har rengøring.

Rapporterne laves ud fra den aftalte rengøringsplan, og du har altid adgang til rapporterne. En mail vil informere dig, når der er udført et besøg og du kan derefter se, hvordan det er gået. Hvis du ønsker at være med på rundgangen, skal dette bare aftales med den kundeansvarlige.

Det er et krav at den kundeansvarlige skal vælge en dato til næste besøg før kvalitetsrapporterne kan afsluttes. I Rent bruger vi en smiley-skala, som den kundeansvarlige udfører inspektionen ud fra. Du som kunde har derefter mulighed for at komme med dit indtryk af rengøringen.

Skulle du have klager, vil der naturligvis blive lavet ekstra kvalitetsrapporter og opfølgning ud over det aftalte interval.

Anne Pedersen - Kvalitetschef

Vores kvalitetschef, Anne Pedersen, følger løbende op på alle vores kunder. Der bliver taget kontakt hver måned og spurgt ind til kvalitet og stabilitet. Hun har været ved Rent siden den spæde start og kender derfor både alle nye, som gamle kunder.

Hvis der skulle være nogle ting, som skal ændres, tager hun det med videre til vores dygtige ledere i driften. Og hun går naturligvis også videre med ros til medarbejderen, når det også ofte kommer. Hos Rent tror vi, at en god og åben kommunikation er vejen frem for et godt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du som kunde altid føler, du kan henvende dig til os.

“I Rent har vi et stort fokus på proaktivitet og samarbejde. Det kræver en åben og tillidsfuld dialog omkring alt. Derfor tager jeg månedligt kontakt til vores kunder og følger op på vores samarbejde og kvaliteten. Det giver tryghed for kunden, men også for os”